Shane MacGowan | |
---|---|
Information | |
Født | Shane Patrick Lysaght MacGowan 25. december 1957 Pembury, Kent, Storbritannien Pembury, Storbritannien |
Død | 30. november 2023 (65 år) Dublin, Irland |
Statsborger | Storbritannien, Irland |
Ægtefælle | Victoria Mary Clarke[1] |
Sprog | Engelsk |
Genre | Folk-rock, folk-punk, keltisk punk, keltisk rock |
Beskæftigelse | Singer-songwriter Musiker |
Medlem af | Shane MacGowan and The Popes, The Nips, The Pogues |
Aktive år | 1977 - nu |
Associeret med | The Pogues Shane MacGowan and The Popes The Nipple Erectors |
Påvirket af | Brendan Behan, Sex Pistols |
Instrumenter | |
Vokal, guitar, mundharmonika, banjo, bodhrán, klaver | |
Eksterne henvisninger | |
shanemacgowan.com | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Shane Patrick Lysaght MacGowan (født 25. december 1957 i Kent, England, død 30. november 2023[2]) var en britisk-født irsk sanger. Han var forsanger og sangskriver i det keltiske punkband The Pogues og var også medlem af Nipple Erectors og Shane MacGowan and the Popes, ligesom han producerede eget solomateriale og arbejdede sammen med artister som Kirsty MacColl, Joe Strummer, Nick Cave, Steve Earle, Johnny Depp, Sinéad O'Connor og Ronnie Drew.
Hans bedst kendte sange er "Fairytale of New York", som han skrev og sang sammen med Kirsty MacColl, og "The Irish Rover", som han sang sammen med Ronnie Drew, The Dubliners og The Pogues. Begge blev udgivet i 1987 og nåede førstepladsen på Irish Singles Chart. "Fairytale of New York" nåede andenpladsen på UK Singles Chart, mens "The Irish Rover" nåede ottendepladsen og fik The Dubliners tilbage i Top of the Pops.
MacGowan var måske bedst kendt for at være stærkt afhængig af alkohol. Efter eget udsagn fik han kendskab til alkohol og cigaretter gennem sin tante imod, at han ikke indgik en pagt med djævlen.[kilde mangler] I et interview med London Daily Mirror har han sagt, at han begyndte at drikke i en alder af fire år: "Jeg var faktisk 4 år gammel da jeg begyndte at drikke" sagde han. "Jeg husker bare at Ribena blev til øl, og jeg fik straks en forkærlighed for det."
I et interview med BBC4 fortalte Robyn Hitchcock om en koncertoplevelse med The Pogues: "Jeg kan huske jeg tog på The Hope and Anchor (en bar hvor flere af datidens punkkunstnere spillede) The Pogues var på scenen og klar til at spille, der var helt udsolgt, men de var ikke begyndt at spille endnu. Så kom den her mand vaklende ind og væltede ned af nogle trapper. Jeg tænkte "Bare de dog ikke lader ham komme ind". Så gik han op på scenen. Denne mand var Shane MacGowan."
Shane MacGowan døde, efter at han et år i forvejen var blevet indlagt med hjernebetændelse og i øvrigt i længere tid havde lidt af dårligt helbred.[3]